Vind 25.000 kr. til din klasse

Den klasse, der finder flest værtsfamilier, vinder 25.000 kroner til et lejrskoleophold i Sydslesvig

20161115TR10

Danske skoleelever kan vinde 25.000 kroner til lejrskoleophold i Sydslesvig

Skoleklasse i Danmark har nu mulighed for at vinde 25.000 kroner til et lejrskoleophold i Sydslesvig. Den klasse, der finder flest nye ferieværter til Sydslesvigske Børns Ferierejser, vinder.  Der er mange sydslesvigske børn, der gerne vil på ferieophold hos en dansk familie i sommerferien. Men der mangler danske familier, der vil være værtsfamilier. Derfor har foreningerne bag Sydslesvigske Børns Ferierejser valgt at henvende sig direkte til lærer i Danmark med en opfordring til at få deres elever til at finde nye værtsfamilier.

”På en tryg måde gør besøg af feriebørn fra det danske mindretal i Tyskland det muligt, at børn i Danmark gennem leg og dagligdagens aktiviteter lærer verden uden for Danmark bedre at kende. Mødet baner vejen for på sigt at blive endnu bedre at kunne navigere i globaliseret verden.” Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen.

Gennem 100 år er sydslesvigske børn rejst til Danmark for yderligere at styrke deres kendskab til dansk sprog og kultur.

Konkurrencen om at vinde 25.000 kroner til et lejrskoleophold i Sydslesvig går i gang den 29.01.2018 og varer frem til den 1. juni 2018.

Sådan gør du

www.feriebarn.dk/sommerferiebesøg ligger alle relevante oplysninger om feriebarnsordningen. Det er også her, at værtsfamilier tilmelder sig.

Brochuren Sydslesvigske Børns Ferierejser kan printes her fra siden eller man kan vælge at få den tilsendt helt gratis. Derudover kan artiklerne om andres erfaringer også bruges for at gøre opmærksom på den positive indflydelse et barn fra Sydslesvig kan have på familien.

For at deltage i konkurrencen, skal den ansvarlige lærer sende en fortegnelse med navne og kontaktdata på de familier, der har givet tilsagn om at ville være ferieværter til info@graenseforeningen.dk senest den 1. juni 2018. Værtsfamilierne skal selv  tilmelde sig. Vinderen får direkte besked i en mail til læreren i uge 36 i 2018. Præmien udbetales som tilskud til et lejrskoleophold i Sydslesvig. Det er kun familier, der er registerende som godkendte ferieværter for sommeren 2018, der tælles med i konkurrencen.

Besøg af en gæstelærer

Danske skoleklasser har også mulighed for at få besøg af gæstelærere, der fortæller om konkurrencen og grænseregionen.

Claus Jørn Jensen er en erfaren gæstelærer, der med sjove, spændende og levende fortællinger om den dansk-tyske grænseregionens udvikling, fanger grundskoleelevers interesse. Hvis du ønsker at forbedrede din klasse på at finde nye ferieværter, kan du booke Claus Jørn til at oplyse og underholde på fagligt højt niveau. Det er også relevant at få besøg af Claus Jørn, hvis I f.eks. har temauge om Sønderjyllands historie. Book et gæstelærerbesøg af Claus Jørn.

Jeppe Pers er født og opvokset med en dansk far og tysk mor i Sydslesvig. Som gæstelærer besøger han klasser i deres tyskundervisning og fortæller på tysk og dansk om sin opvækst som tosproget. Jeppe fortæller også gerne om lejrskolekonkurrencen og om de rejseaktiviteter Dansk Skoleforening for Sydslesvig tilbyder i samarbejde med Grænseforeningen. Det styrker elevernes lyst til at opleve udlandet. Jeppe besøger også gerne forældremøder og oplyser om den værdi det giver familier at blive vært for et sydslesvigsk feriebarn. Book en gæstelærer- eller forældremødebesøg af Jeppe Pers.

Begge gæstelærere er gratis at booke og besøger gerne alle skoler i hele Danmark.