Sydslesvigske børn på ferie i Danmark

Af Annelise Mølvig

Ni år gammel, kufferten er pakket, en seddel om halsen og godt med tårer ned ad kinderne. Alligevel vinkede Jan farvel til sine forældre på Padborg station og steg spændt ombord i toget, der skulle føre ham frem til en vildt fremmed familie, hvor han skulle være i 14 dage. Nu er han fyldt 11 år og er hos sin feriefamilie for tredje år i træk - i år sammen med Levke på 10 år, som han heller ikke kendte på forhånd.

Det er ikke mere end to døgn siden, Levke Rehder for første gang stod i samme situation: Havde sagt ja til at besøge en helt fremmed familie i 14 dage.

"Jeg var glad, fordi det er spændende, men også ked af det," siger Levke.

Begge børn kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig, hvor de går i dansk skole. Jan Duschkewitz i Sønderbrarup Danske Skole, der ligger cirka 40 kilometer fra den dansk-tyske grænse ved Padborg, Levke Rehder i Harreslev Danske Skole, få kilometer syd for grænsen. Siden 1919 har de sydslesvigske børn rejst på ferieophold til Danmark, i disse år drejer det sig om ca. 500 børn, der tilbringer mellem to og fire uger hos en dansk familie. Hos nogle udvikler det sig til livsvarige tætte bånd.

"Jeg havde hørt om muligheden i skolen, og min kusine sagde, at det var spændende, derfor sagde jeg til min mor, at jeg godt ville være feriebarn," siger Levke, men indrømmer også, at hun lige til det sidste var i tvivl om, hvorvidt hun turde.

Nu sidder hun ved bordet hos familien Bach tæt ved Svebølle, 16 kilometer sydøst for Kalundborg. Familien består af mor Lone og far Kim samt Petrine på 10 og Mikkel på 12 år.

"Det er dejligt, at Levke og Jan er her," siger Petrine. Endnu er pigerne lidt famlende over for hinanden, men stuens fem kattekillinger, der hopper op i stolene, rundt om hunden og hen omkring et bukseben får masser af kæl. Husets fire voksne katte er mere reserverede overfor de små terrorister.

Stop - stop

Efter en omgang sodavand er alle fire unger pludselig nede ved den store trampolin, hvor en hængekøje bliver brugt som gynge. Mikkel og Jan har fat i den ene ende, Levke i den anden. De hiver godt til, Petrine kommer så højt op, at hængekøjen hænger lodret, og hun hviner "stop, jeg er ved at falde ud!". Mor Lone må formane drengene om, hvad "stop" betyder.

Det er tydeligt, at Mikkel og Jan kender hinanden, har en særlig jargon og indbyrdes forståelse, men siden Jan kom for første gang for tre år siden, har drengene også været gode til at holde kontakt i løbet af året.

Så er det Levkes tur. Drengene lægger igen kræfterne i, og pludselig stemmer de i med at synge den jazzede version af "Jeg ved en lærkerede", mens Levke bliver svunget helt op i det røde felt.

"Skal vi ikke finde på en sang, der passer på hver af os," foreslår Mikkel. Jan er med på ideen, og de prøver sig frem med "En lille båd, der gynger" - og så er alle fire i gang med "Oppe i Norge".

"Mikkel har ingen fætre, kun kusiner, men han har en fætter i Jan," siger Kim.

Godt at kede sig

Hvordan får man dog ideen til og modet til at invitere to fremmede børn fra to forskellige familier ind i sit liv i to uger?

"Mor får altid gode ideer," siger Mikkel erfarent. Lone selv forklarer, at hun intet kendte til de sydslesvigske børns ferietraditioner, men så noget om dem på TV 2 øst, og senere læste hun om det i "Ude og Hjemme".

"I nogle år talte vi om at blive aflastningsfamilie, men havde alligevel ikke mod på det. Da denne her idé dukkede op, så føltes den rigtig," siger Kim. De to kendte ikke noget til Sydslesvig i forvejen.

De to første år havde de ud over Jan også Anna, men hun valgte at blive hjemme i år, derfor søgte de efter en pige, der kunne matche Petrine.

"I begyndelsen er børnene meget forskellige, de er ikke enige om, hvad de skal lave og skal lige se hinanden an, men pludselig opstår enigheden," siger Lone.

I aften har alle fire fået lov til at holde videoaften i familiens campingvogn: Fem film og masser af slik, men børnene fra Tyskland er vant til andre film end dem, Petrine og Mikkel kender, så det tog lidt tid, inden de blev enige om filmene.

"Det er vores erfaring, at vi som voksne ikke skal planlægge for meget. Det kan godt være, at børnene keder sig lidt i begyndelsen, men de skal selv finde ud af det, ellers hænger man som forælder på at underholde dem," siger Lone, som også siger, at feriebørnene skal mærke, at de er der på samme præmisser som husets egne børn. Her i familien betyder det, at de skal være med til at dække bord og tømme opvaskemaskine etc., og at drengene og pigerne skiftes til at stå for familiens aftensmad. Det vil sige at bestemme, hvad de skal spise - og tilberede maden, dog med voksenhjælp i det omfang, de har brug for det og lyst til det.

I går lavede Petrine og Levke lasagne, men drengene vil ikke ud med, hvad de serverer i aften. Det skal være en overraskelse.

Både Lone og Kim er meget opmærksomme på de sprogforbistringer, der kan opstå. Selvom Levke og Jan taler dansk og går i dansk skole, kan der være forskel på det danske i Sydslesvig og det i Vestsjælland.

"Vi har aftalt, at det er vigtigt at sige til, hvis man måske kun forstår ordet, men ikke betydningen, ligesom Kim og jeg skal passe på med ironi," siger Lone.

Telefon til mor og far

De sydslesvigske gæster betyder også, at familien kommer til at tale om forskelle og ligheder. I går handlede det om sauerkraut, som Jan synes er dejligt, mens Lone ikke kan fordrage det. Til gengæld er Jan og Mikkel enige om, at leverpostej er uspiseligt.

"Det er sådan noget, Stryhn laver for at skaffe arbejde," erklærer Mikkel.

Når man kun er ni-ti år, langt væk hjemmefra hos fremmede mennesker, så kan hjemveen komme snigende - og den kan helt overmande et barn.

"Så gælder det om at lade dem snakke, give dem et knus og bare være der," siger Kim. De to ferieforældre er enige om, at det kun bliver værre, hvis børnene ringer hjem til far og mor. "Jeg vil anbefale, at de ikke får en mobiltelefon med hjemmefra. Når et barn bliver træt og ked af det og ringer hjem, så kører de forældrene rundt," siger Lone.

Levke har fundet en pose med hestebolsjer frem, som hendes bedstefar har givet hende med. Familien har fire heste, og ungerne går først ud til de to store, så igennem frugttræerne, der bugner af modne kirsebær, ud til de to små. Levke faldt af cyklen og slog sig meget, et par dage inden hun skulle på ferie, men når slaget har fortaget sig, vil hun prøve at ride på en af de små heste.

Først skal alle dog en tur til Silkeborg, hvor Lones mor og søster bor. De glæder sig også til at få besøg af børneflokken, og sammen med søsterens børn skal alle en tur i Fårup Sommerland.

"Vi har mulighed for at arrangere sådan nogle ting, men det er ikke nødvendigt. Det er lige så vigtigt at pakke en madkurv og gå en tur," siger Lone.

Konkurrencer

Solen er forsvundet, badetøjet er vådt og koldt, alligevel lader ungerne sig overtale til en tur i svømmebassinet, der står på terrassen. Petrine dog lidt modvilligt, men snart efter viser hun, at hun kan stå på hænder i vandet - og så er konkurrencen i gang. Lidt efter gælder det, hvem der kan dykke længst tid.

Lone og Kim holder sig sammen med hunden på afstand, men undgår alligevel ikke at blive lidt våde.

Og kattekillingerne - de holder sig inde. De er i virkeligheden også en slags feriebørn: De er blevet efterladt, men havnede på Inges Kattehjem. Nu er de udstationeret hos familien Bach for at blive socialiserede og vant til børn. Om et par uger er de gamle nok til at komme ud til deres kommende familier. Det er samtidigt med, at Levke og Jan skal stige på toget og rejse hjem til Sønderbrarup og Harreslev, hvor deres lærere tydeligt kan høre, at de børn, der har været i Danmark på ferie, er blevet bedre til dansk hen over sommeren.