Malling 2017: En uge med vores feriebarn Anouk fra Flensborg

Vi var så heldige, at få Anouk på ferie hos os, og selvom at det blev i 11. time, så lykkedes det alligevel, med hjælp fra Rejsekontoret i Sydslesvig.

Vi skrev sammen med Anouks forældre, og blev eninge om, at Anouk kun skulle være hos os en uge, og at hendes forældre afleverede hende hos os.

Da Anouk kom på gården og fik hilst på vores yngste datter, Heidi, ja så så vi faktisk ikke de piger resten af ugen. Pigerne hyggede sig i deres selskab og der var ingen sure miner. Vi valgte at tage i dyreskoven, for at fodre rådyrerne i Aarhus, MEN de skulle selv tilberede de æbler vi skulle have med. Bare den oplevelse var jo guld værd. Pigerne grinede, og koncentrerede sig og gik meget op i, at stykkerne på æblerne var lige store.

Turen i dyreskoven, blev en succes og oplevelsen var til at se på pigerne. Derefter ville vi vise Anouk dronningens sommerbolig, her i Aarhus. Dronningen befandt sig på Gråsten slot, så vi valgte at se parken som var åben for publikum. Da vi fortalte Anouk, at det var vores dronnings sommerbolig, blev hun helt stille og sagde så meget bestemt: ”Det er jo helt vildt og så er der svømmepøl i baghaven”... Vi fik taget en del billeder i parken og dernæst gik turen så til Mindeparken, lige på den anden side af slottet.

 Det sjoveste ved den tur var nok, at pigerne prøvede de aktiviter som var i parken og der så kom et par tyskere hen for også at prøve det. Anouk blev en smule sur, og jeg bad om en forklaring. Igen er hun kort for hovedet og siger så ”Det er tyskere, jeg kan jo forstå dem, men jeg er på ferie i Danmark og så gider jeg ikke snakke tysk”. Jeg kom til at grine og Anouk kunne så godt se det sjov i den episode.

Det vi gjorde den uge, Anouk var på ferie hos os, kostede faktisk ikke noget. Vi havde valgt, at være hjemme og så tage dagene som de kom. Det eneste der var planlagt, var en tur i Ree Park. Turen til Aarhus til både Dyreskoven, Dronningens slot og Mindeparken var gratis. Vi var også i Skanderborg for at se Orla Frøsnappers hus og vi var i Jelling for at se Jellingestenen. Alt var gratis, på nær de is vi fik.

 Det koster ikke noget at have et feriebarn på besøg, der er jo ikke de store krav til diverse forlystelser og andet, bare ungerne hygger sig sammen, så er alt andet ligemeget.

Vejret var til, at der kunne være vandkamp, og så havde vores kat fået killinger, som jo også skulle snakkes en del med. En uge er kort tid, men det var guld værd for os alle. Jeg valgte at skrive dagbog til Anouks forældre og sende ”dagens billed/oplevelse”, så de kunne følge med i, hvad der foregik, og det var de meget glade for.

Indrømmet: vi kom til at holde af vores Anouk, som hver aften, når de skulle puttes i seng, og der skulle synges en lille sang, så var hun også med på den, eller hvis der skulle kravles i træer eller plukkes kirsebær, så var vi sikker på, at Anouk blev mest beskidt og var aldrig bange for at slå sig, fordi som hun sagde ”I voksne er der jo lige til at trøste og puste eller have et plaster klar, hvis det går galt for os”.

Vi valgte, at køre Anouk hjem og dermed se hendes hjem, fordi hun jo havde fortalt lidt om det.

Vi ved, at der er elevudveksling mellem Sydsllesvig og Danmark og det er vi blevet enige om, at benytte os af. Heidi, vores datter skal godt nok starte i 1. klasse og Anouk i 3. klasse, men pigerne er næsten jævnaldrene og havde det så godt sammen og vi som forældre, snakkede også godt sammen, derfor vil vi gøre en indsats for pigerne, så de kan få glæde af hinanden 14 dage mere i løbet af året. Vi har været værtsfamilie før, og har hver gang sagt, at nu havde vi haft den bedste ferie, og alligevel, så sker der noget nyt, som kan bringe smilene frem hos os alle.