Når Sydslesvig flytter ind

I mine helt unge dage, boede jeg selv 3 år i Tyskland, hvilket har været 3 af mine allerbedste år. Sådan en oplevelse skal mine egne børn ikke være foruden. Men, når man er lidt utryg ved selv at rejse til Tyskland, er det en mild start at lade ”Tyskland” komme til Danmark.

Billede _Feriebarn _Byrn _Victoria Og Klara

Sommeren 2015 - vores første ferievært-erfaring

Ved hjælp af Google, fandt jeg hurtigt frem til, at man kan få besøg af et feriebarn fra Sydslesvig i sin sommerferie. God mulighed for familien til at komme tættere på kulturen på den anden side af grænsen – og måske ville der dermed også falde lidt tysk af til Olivia og Victoria på henholdsvis 14 og knap 12 år, som begge har tysk i skolen.

Vi tog derfor kontakt til ”Feriebarn.dk”, udfyldte de formularer, der skulle til, og fik dernæst besøg af Bent, som lige ville ”hilse på os”, inden vi blev godkendt som ”Feriebarns-familie”. En gestus, som jeg ikke selv havde været foruden, hvis jeg skulle lade mit barn komme til en fremmed familie.

Efter nogen tid, fik vi tildelt Kim som feriebarn. Vi fik Kims mailadresse, og tog kontakt til hende inden sommerferien, med det formål at hun skulle blive tryg ved os.

Olivia, Victoria og jeg begav os derfor ind til København for at tage imod Kim.

Bussen var en lille smule forsinket, og det viste sig at være en stor langtursbus de kom med – og ikke en lille familiebus som forventet, så vi var glade for, at vi tilfældigvis kom til at tale med én som vidste hvor på gaden den skulle parkere.

Kim viste sig at være helt tryg ved situationen, og var vældig snaksaglig på vej hjem i toget til Humlebæk. Min Mand, Peter, og vores datter, Elvira, på 6 år, tog imod os, og efter en rundvisning i huset, blev der budt på Danmarks nok mest kendte sommerdessert: ”Koldskål”.

Kim havde været så venlig at medbringe slik og chokolade fra sin familie, som vi tog hul på senere på dagen, hvor vi havde gået tur og spist aftensmad.

Dagen efter besluttede vi os for at blive hjemme og dase, så kort-, bræt- og havespil blev hentet frem. Alle fire børn var aktive, og der var rig mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

Kim viste sig at være glad for ting, der går hurtigt eller er ekstreme på anden vis, så vi besluttede os for at trodse det lidt triste vejr, og tage på Bakken – en forlystelsespark nær København – på 3. dagen. Det viste sig at være et hit for alle 4 børn, og deres behov for ”oplevelser” var dermed dækket for de næste par dage.

Herefter fik vi tiden til at gå med at spille, hyggesnakke og afprøve Kims medbragte farve til ”Henna-tatoveringer”.

Billede _feriebarn _byrn _victoria -og -klara _499x 280

Ind imellem havde børnene hver især brug for at være alene – så det var fint, at Kim havde fået sit eget værelse at trække sig tilbage til, lige såvel som vores egne børn havde muligheden for at trække sig tilbage.

Selvom mit behov for at bevæge mig, ikke faldt i så god jord hos teenagepigerne, fik jeg dem alligevel overtalt til lidt bevægelse i form af en strøgtur til København samt en kultur-oplevelse i Helsingør.

Kim fik dermed ikke set så meget af denne del af Danmark – men det fik vi rådet bod på ved at spille et brætspil som hedder ”Danmarks spillet”, hvor der stilles krav til paratviden omkring Danmark samt en god strategi, og så lidt held. Spillet blev hurtigt Kims favorit, og inden længe kunne hun mange af svarerne udenad.

Selv havde jeg håbet på, at det blev nødvendigt at tale lidt tysk ind i mellem, men Kim går på en dansk skole til daglig og taler dermed flydende dansk. Derfor fik jeg hende til at øve lidt tysk med pigerne ud fra en bog vi havde, hvilket viste sig at være sjovt for begge parter.

Det endte med at blive en lærerig uge for os alle, og det bliver bestemt ikke sidste gang, at vi åbner vores hus for en anden kultur – om den så minder om vores egen, eller er helt anderledes.

Hanne Holch Byrn