Oure 2016: Der blev leget med lego allerede efter 1/2 time

Feriebarn Peer på 8 og ferievært Christian på 4 faldt i hak med det samme. Der blev kørt med biler og leget med lego allerede efter ½ time. Hvis man spørger Peer, hvad det bedste var, så var det: ”Legoland, se Olsen-Banden film, køre med havetraktor og skyde med luftbøsse”.

20160718 135339

I 2016 var Peer på 8 år feriebarn for første gang. Han blev matchet med familien Bagge på Fyn, som selv har en søn på 4.

Det var første gang familien Bagge prøvede at være ferievært. "Vi har selv en søn på 4 år, der fylder 5 i september. Vi vurderede, at vi havde en ekstra seng, ekstra sæde i bilen og et feriebarn ville give aktivitet til vores egen søn i ferie. Peer og Christian faldt i hak med det samme. Der blev kørt med biler, leget med lego og kørt med mooncar allerede efter ½ time".

Peer bor i Egernførde med sin storebror på 16 år, mor der arbejder som hjertelæge på sygehuset og sin far der er øjenlæge. Peer har gået i dansk børnehave og nu dansk skole. 

"Vi så Olsen-Banden film, Far til Fire film, hyggede med is, slik, popcorn og sodavand, kørte med havetraktor både med og uden trailer samt kørte på en forhindringsbane for forbedringer af færdigheder, skød med luftbøsse efter æble og skydeskiver (der var altid en voksen til stede og der var regler ved håndtering af våbenet), der blev leget med lego, bilbane og biler, set tegnefilm, spist is, spist pizza, vi tog en tur i Legoland, var på Naturama (museum med udstoppede dyr), vi var ude at handle, på stranden, på Svendborg Havn (hér hørte vi godnathistorie) vi var i Odense Havnebad, var på visit på Odense Politigård (svoger er politimand og gav en rundvisning og drengene fik taget deres finderaftryk, kørte i politibil, så på politiudstyr), spillede fodbold i haven, fangede frøer, var i  en træhule osv. Alle aktiviteterne var gratis for børn. Og der var også tid til ren hygge og afslapning"

Peer hyggede sig. Det bedste var at køre havetraktor og skyde med luftbøsse.

"Peer og Christian legede godt sammen. De havde dog lidt konflikter, men disse blev hurtigt løst. Peer var god til at sige STOP eller kontakte en voksen. For Christian, som gerne står tidligt op, var det svært at forstå, at Peer sov til kl. 8.30. Han vækkede ham dog ikke, men spurgte efter ham lige fra han selv vågnede til Peer kom ud fra sit værelse. De skulle lege med biler eller lego.

Det var faktisk nemmere at have 2 drenge end kun vores egen, da de legede så godt sammen og derfor havde vi forældre mere tid til os selv"

Allerede efter få dage nævnte feriebarn Peer, at han gerne vil komme igen i 2017, for han skal op at køre havetraktor og se mere Olsen Banden film…

Heldigvis for Peer vil familien Bagge gerne have ham på besøg igen i 2017.