Årsberetning 2018

Ved leder af Rejsekontoret, Sally Flindt-Hansen

Feriebarn Emilie Og Fam . Jensen I Felm

Styrket efterskole-indsats

På efterskoleområdet er der sket meget de sidste 4 år. Hvert år stiger antallet af sydslesvigske elever som tager på efterskole i Danmark. Igennem messe-arrangementet ”Efterskolernes Dag i Sydslesvig” og andre infoarrangementer (i februar 2018 afholdt Rejsekontoret f.eks. en infoaften på Aktivitetshuset i Flensborg) samt intensiv telefonisk og personlig rådgivning af forældre og elever på Rejsekontoret, lykkes det at sprede viden om efterskoleophold ud til flere og flere forældre og elever i hele Sydslesvig. Og det kan ses på tallene.

Sydslesvigske elever på efterskole
2010-2011 57
2011-2012 44
2012-2013 43
2013-2014 58
2014-2015 65
2015-2016 46
2016-2017 52
2017-2018 97
2018-19 107

Derudover vælger 55 elever hvert år at tage på Ladelund Ungdomsskole, som er Skoleforeningens egen efterskole, beliggende i Ladelund, Tyskland. Skolen tilbyder 7,. 8. og 9. klasse.

Projekt ”mindretal på efterskole”

I tæt samarbejde med Grænseforeningen og Efterskoleforeningen har Skoleforeningen siden 2012 (Eberhard, er det korrekt? Startede det 2012?) arrangeret ”prøveophold” for sydslesvigske elever på et antal danske efterskoler. Disse prøveophold har været 14-dages og 24-timers ophold. Ofte har det også været forbundet med et genbesøg af efterskolen på den sydslesvigske partnerskole. Det er Skoleforeningens ønske og mål, at alle elever mindst 3 gange i løbet af deres skolegang i Skoleforeningen har været i kontakt med efterskoleformen og ovennævnte prøveophold har været en måde at sikre dette ”møde med efterskolen” på. I 2018 har Skoleforeningen, Grænseforeningen og Efterskolen sammen fået bevilliget penge af Sydslesvigudvalget til projektet ”Mindretal på Efterskole” som igennem de næste 3 år skal facilitere sydslesvigske elevers møde med efterskolen igennem obligatoriske besøg og frivillige prøveophold. I modsætning til hidtil, skal fra skoleåret 2018-19 alle elever i 7. årgang på 24-timers ophold, alle elever i 8. årgang skal via dagsture og genbesøg møde efterskoleformen igennem forskellige partnerefterskoler med forskellige profiler, og i 9. årgang kan alle, der har lyst, komme på 14-dages ophold på en efterskole i Danmark. Også for elever, som ikke har planer om at tage på efterskoleophold, er mødet med de jævnaldrende danskere på partnerefterskolerne spændende, inspirerende og berigende og styrker både de sydslesvigske elevers kendskab til Danmark, men i dén grad også de danske efterskoleelevers kendskab til Sydslesvig.

Sommerferierejser

Sæsonen 2018 har på ferieværts-området været op af bakke, til trods for at sommerferien 2018 i Danmark og Slesvig-Holsten faktisk i år ligger på samme tid, og ikke forskudt som den plejer. Antallet af nye ferieværter i Danmark har været historisk lavt, ligesom der heller ikke har været frygtelig mange tilmeldte feriebørn til ophold hos ferieværter. Da der er flere ferieværter, som tager 2 feriebørn, er det dog alligevel lykkes os at sende 95 feriebørn afsted, hvilket kun er 8 færre end sidste år. Vi håber selvfølgelig at vi med de nye ferieværter og feriebørn, både fra Danmark og Sydslesvig, har fået skabt nogle gode match, som får en hyggelig sommerferie sammen!

Statistik 2009-2017 Rejsekontoret 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018*
Sommerferieophold hos ferieværter i Danmark
Børn afsted i alt 354 354 295 257 238 142 146 130 103 96
Heraf genbesøg 239 256 199 193 172 120 106 79 58 60
Heraf hos nye ferieværter 115 98 96 64 66 22 40 51 45 27
Sommerferieophold hos ferieværter i Sydslesvig                 11 7
Sommerferiekoloni Vesterledlejren 59 59 65 58 108 104 106 106 106 106

* stand 23. juli 2018

Da vi de forgange år er kørt med meget store busser til de få feriebørn, som vælger fælles transport, har vi i 2018 besluttet os for at bestille små turistbusser, så vi kan undgå de mange tomme pladser, af hensyn til miljøet. Dette betød desværre, at nogle feriebørn mødte op forgæves til bustransporten. De havde ikke meldt sig til, men gik bare ud fra, at der var plads. Det var der desværre ikke. Det lykkedes dog feriebørnene at tage et tog op til deres ferieværter og de fik en plads med fællesbussen da de skulle hjem igen.

Hjerting-ophold

Den opmærksomme læser vil bide mærke i, at der i ovenstående statistik mangler tallene for Hjerting sommerophold. Dette skyldes at Hjerting sommerophold siden 2017 ikke længere administreres af Rejsekontoret. Som et led i en professionalisering og optimering af indstillings- og tilmeldingsprocessen til Hjertingophold er Rejsekontoret som mellemled blevet fjernet, hvilket giver rigtig god mening. Alle informationer om Hjerting ophold er blevet samlet her http://ro.dksund.de/.

Lejrskoler: Vesterled og Rendbjerg

I maj 2018 var Sydslesvighjemmet Rendbjerg karakteriseret ved, at der ingen elever var - derimod byggerod, larm og støv: Rendbjergs barakker blev nemlig renoveret og der er kommet 4 splinternye, flotte enkeltværelser til lærerne og et og et nyt stort bold- og legeareal lige ved vandet. I løbet af 3 uger lykkedes det Skoleforeningens tekniske afdeling af forvandle gruppeværelser til enkeltværelser. Det var især det gode samarbejde med de lokale håndværkere, der gjorde dette muligt. Og resultatet synes at falde i god jord hos vores brugere; der er allerede i juni 2018 flere ansøgere til Rendbjerg til kommende skoleår, end der endte med at være i hele forgangne skoleår, jf. tabel. Fordelen ved Rendbjerg er selvfølgelig fortsat den relativt korte transporttid (nogle grupper cykler endda) og det tilgængelige strandareal. Eleverne elsker dette område, især de yngre elever. Hos de ældre elever er det fortsat meget populært at tage til Danfoss Univers, Dybbøl mølle og Sønderborg i forbindelse med et Rendbjerg ophold.