Som at få en søster

I sommeren 2015 havde familien Skydt i Fåborg for første gang et feriebarn – og det var en stor succes for alle familiemedlemmer. "Vores datter kunne på en måde opleve et "søskendeforhold" igennem vores feriebarn"

Da ferieværterne Mads og Anni fra Jylland skulle pege på, hvad man får ud af at få et feriebarn sagde de, at det - udover at være en dejlig oplevelse for både feriebarn OG feriefamilie - er som at få en ny søster. Mads og Annis datter Victoria er enebarn og kunne på en måde  igennem  det intensive samvær med den jævnaldrende Emilia fra Sydslesvig opleve et søskendeforhold, med alle de ting, der hører til.

Emilia var i 2015 afsted som feriebarn for første gang. Hun glædede sig helt vildt og der var ikke et strejf af hjemve at se på hende, da hun den 25.7.2015 rejste med fællesbusserne op til Varde, hvor hendes nye feriefamilie Mads, Anni og Victoria stod og tog imod hende - og de så også rigtig spændte og glæde ud, da de tog imod Emilia med et stort kram.

Pigerne er blevet venner  - familierne er blevet venner. Et feriebarn forbinder på flere forskellige måder og er ikke kun noget man som ferievært "giver", men ligeså meget noget man "får", siger Mads.

Pigerne har leget rigtig godt og gået super i spænd med hinanden. Der var både plads til leg i huset og i haven, til hygge og afslapning og til en masse udflugter mens Emilia var på besøg. Familien var i svømmehallen, i Legoland, ude og geocache, på togtur med et gammelt historisk tog, på skovtur, til dyrskue i Ribe og meget mere.

Vi fra "Sydslesvigske Børns Ferierejser" siger tusind tak til Anni, Mads og Victoria for at have været ferieværter – og til Emilia for at have været feriebarn, og håber at I fortsat vil have en masse glæde af hinanden.

Se billederne – de taler helt for sig selv.

Vi håber på ligeså mange skønne ferieværter i 2016 - kontakt www.feriebarn.dk for flere informationer!

 

 

Vadumskole@aalborg.dk

Vadumskole@aalborg.dk